onsdag den 17. februar 2016

Hej jeg hedder Marie og jeg har Downs.


Marie er en ung pige på 12 år, som er født med Downs syndrom. Hun bor sammen med sine forældre, Hanne og Claus, samt hendes lillebror, Mads. Marie er født med Downs syndrom, som er en medfødt genfejl, som ikke kan helbredes. Downs syndrom opstår i det øjeblik, hvor en ægcelle bliver befrugtet af en sædcelle. Normalt har man 46 kromosomer i alle celler, men ved Downs syndrom opstår der fejl under celledelingen, og der vil i den første celle i det nye foster indeholde 47 kromosomer i stedet for 46. Mennesker som Marie med Downs har en række ydre karakteristika, som er;
  • Muskelslaphed
  • Underudviklet
  • Hyperfleksibilitet
  • Bredt ansigt
  • Fladt baghoved
  • Skrå øjne
  • Lavtsiddende øre
  • Høj gane
  • Snøvlende vejrtrækning
  • Korte, brede hænder
  • Misdannet hofteled, kan kun ses på røntgenbillede
  • Irregulært tandsæt, som ikke kan ses ved fødslen

Alle mennesker med Downs syndrom er psykisk udviklingshæmmede, hvilket vil sige at børn med Downs syndrom udvikler sig langsommere end andre børn og har brug for mere hjælp til indlæringen og motorikken. Børn med Downs syndrom har også en øget chance for medfødte misdannelser, oftest i form af hjertefejl eller tarmforsnævring. Oftest har de også et lavere immunforsvar og får nemmere forkølelser og luftvejsinfektioner.

Marie går i en specialklasse med andre handicappede, hvor hun har en god veninde, som hun elsker at tilbringe tid sammen med, både i skolen og udenfor. Marie kan rigtig godt lide at gå i skole og læse i hendes bøger og er allerede god til at genkende ord, som står i bøgerne. I takt med at Marie bliver ældre begynder hun også at forstå mere, at hun ikke er som alle andre teenagere, hvilket hun gerne vil være. Hun ønsker også at blive mere selvstændig , hvilket skaber en del konflikter derhjemme, som gør Marie hidsig og vred. (11)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar