Hvad er stress?
Mange forbinder stress med noget negativt eller sygdom, som man udvikler ovre tid- men stress er en biologisk mekanisme, alle mennesker er født med. Denne mekanisme kan også kaldes for ’’kamp og flugt’’ responsen, og den er med til at hjælpe os i situationer, hvor vi skal yde noget ekstra, især fysisk.
Mange forbinder stress med noget negativt eller sygdom, som man udvikler ovre tid- men stress er en biologisk mekanisme, alle mennesker er født med. Denne mekanisme kan også kaldes for ’’kamp og flugt’’ responsen, og den er med til at hjælpe os i situationer, hvor vi skal yde noget ekstra, især fysisk.
I vores moderne verden, er stress
ikke kun en positiv ting. Oplever man at man er stresset ofte, eller ovre
længere perioder, kan det udvikle sig til noget der vi tager skade af, både
psykisk og fysisk, og dette vil vi komme lidt nærmer ind på. (23)
Definition på stress, set fra et psykologisk perspektiv
Selve ordet stress er udefra det latinske ord
-“stringere”, som betyder at snøre sammen. Dette er noget mange med stress
oplever- hvor de føler de føler sig presset mod et hjørne, eller føler sig på
en måde ’’kvalt’’
; ”Stress defineres som et særligt forhold mellem personen
og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger
hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende” – dette
er en af de mest brugte definitioner, indenfor psykologisk litteratur. Det er
et begreb som er baseret på Lazarus og Folkmanns definition. De prøver at
fremhæve en interaktion mellem omgivelser og individ, samtidig med at den
belastning, der indgår i definitionen, fylder så meget, at den har konsekvenser
for individets velbefindende.2 (24)
Definition på
stress, i en medicinsk sammenhæng
Her defineres stress som en tilstand i
organismen. Denne tilstand er svaret – altså en respons, på en belastning.
Denne form for respons kaldes stressresponset.
Vi vil komme mere ind på fysiologien bag stress.
Sådan
jeg forstår forskellen, kort fortalt:
stress via et psykologisk perspektiv, er noget der kommer udefra, altså omgivelserne, og påvirker eller setter ’’den normale og trygge hverdag’’ i ubalance- det er denne form for stress der oftest ses at være hyppig eller vedvarende, modsætning stress biologisk set, kan komme af kroppens mekanismer, hvor kroppen fx bliver udsat for akut stress, via fx operationer.
stress via et psykologisk perspektiv, er noget der kommer udefra, altså omgivelserne, og påvirker eller setter ’’den normale og trygge hverdag’’ i ubalance- det er denne form for stress der oftest ses at være hyppig eller vedvarende, modsætning stress biologisk set, kan komme af kroppens mekanismer, hvor kroppen fx bliver udsat for akut stress, via fx operationer.
biologisk definition medtager belastninger af
fx fysisk/ kemisk art, der ikke opleves umiddelbart, som fx et operativt
indgreb (24)
symptomer på
stress
Der kan opstå fysiologiske og psykologske symptomer på
stress. De kan komme ved en akut belastning, eller de kan komme ovre længere
tid. Nogen oplever kun nogen af symptomerne, mens andre kan opleve flere. Begge
disse kan være med til at udløse adfærdsmæssige forandringer. (24)
Fysiologiske symptomer på stress
- - Hovedpine
- - Hjertebanken
- - Rysten
- - Diarre
- - Hyppige infektioner
- - Hyppige vandlatninger
- - Svimmelhed
- - Tryk i bryst
- - Mavesmerter
- - Smerter
- - Forverring af kroniske sygdomme
Psykiske symptomer
- - Ulyst
- - Indre urolighed
- - Angst
- - Depression
- - Nedsat humoristisk sans
- - Udmattelse
- - Søvnløshed
- - Rastløshed
- - Hukommelsesbesvær
- - Træthed
- - Koncentrationsproblemer
- - Irritabel
- - Lav selvfølelse
Adfærdsmessige forandringer
- - Hyperventilation
- - Vrede
- - Aggressivitet
- - Sygefravær
- - Ændrede kostvaner
- - Trøstespisning
- - Ubeslutsomhed
- - Indesluttet
- - Umotiveret
- - Mister overblik
- - Søvnløshed
- - Øget brug af stimulanser
(24)
Dette er de generelle symptomer på stress, hvor jeg har
markeret de symptomer man ser hos Claus, med rødt.
Stressens fysiologi:
Som tidligere nævnt er stress en instinktiv kamp- og flugt reaktion.
Stress gør os klar til kamp- ved at
skærpe vores sanser og øge vores muligheder for at klare os overfor en givende
fare, eller en truende situation. Dette kræver en energimobilisering- hvor
sukker og fedt frigives til musklerne, blodtrykket og pulsen stiger, koagulation øges, og blodet går fra tarmene og ud i musklerne. Her er det
snak om kortvarig stressreaktion.
er der tre systemer i kroppen, der sættes i gang under stress processen.
Det er hhv.1) hormonerne, 2) nervesystemet og 3)immunsystemet.
Hormoner:
’’Hormoner er kemiske
stoffer, der afgives til blodet fra kirtler, og påvirker væv og organer.
Binyrerne er sådanne hormonproducerende kirtler, der både producerer
adrenalin-hormonet og hormonet kortisol. Adrenalin forbereder vores krop på
fysisk og psykisk belastende tilstande ved at øge hjertets pumpning. Kortisol
har en lang række virkninger på vores stofskifte. Kortisol frigives via
HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyreaksen), og frigiver energi til kroppen
og det stimulere immunsystemet til at omdirigere de hvide blodlegemer fra
blodet ud i vævene, hvor de hjælper med at bekæmpe infektioner. Ved
længerevarende stress virker kortisol derimod hæmmende på immunsystemet, og det
betyder, at langvarig stress øger risikoen for infektioner.’’
Nervesystemet:
’’Vores nervesystem
styres af hjernen, og består bla.a af det autonome nervesystem, som vi ikke har
kontrol over. Det autonome nervesystem består igen af to dele, det sympatiske
og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske
nervesystem er vores "speeder", der får kroppen op i omdrejninger,
klart til handling. Det fungere ved at frigive hormonerne noradrenalin fra
nervecellerne og adrenalin fra binyremarven. Og det parasympatiske nervesystem
er vores "bremse", der får kroppen ned i gear. Det parasympatiske
nervesystem er aktivt når vi slapper af, sover, spiser og meditere.’’
Immunforsvaret:
’’Immunsystemet/immunforsvaret
reagerer forskelligt alt efter om stress reaktionen er akut eller langvarig.
Ved den akutte stress reaktion øges immunsystemets aktivitet. Og som omtalt
omdirigeres de hvide blodlegemer (de såkaldte natural killer cells) fra blodet
til vævet, hvor de kan bekæmpe infektioner.
Men hvis
belastningerne varer ved i timer, dage, uger eller flere måneder, dvs. ved
langvarig stress, hæmmes immunsystemet. Når kroppen er i
alarmberedskabstilstand, og har brug for hurtig energi til at kæmpe eller
flygte, er det mindre vigtigt, at bekæmpe infektioner. Det er en opgave der kan
vente, til den livstruende fare er ovre. Derfor bruger kroppen ikke energi og
ressourcer på opgaver så som fordøjelse, forplantning og et effektivt
immunsystem, når den er i akut fare. Et hæmmet immunsystem er også grunden til,
at man lettere bliver syg med fx forkølelse eller influenza, når man er
stresset i længere tid. Dertil kommer at en række stressrelaterede og kroniske
sygdomme, så som astma, allergi, sukkersyge, epilepsi, forhøjet blodtryk og
mavesår forværres ved stress. Man kan generelt sige, at stress øger vores
risiko for at udvikle og få symptomer fra sygdomme, som vi latent har anlæg
for, og som vi formentlig ville få på et senere tidspunkt.’’ (25)
Symptomer og komplikationer set hos
Claus.
Claus har en række symptomer på at han lider af stress-
herunder, kronisk stress. Hvad hans stress kan komme af forskellige ting fx
hans arbejdssituation, og hans situation hjemme i hjemmet, hvor Hanne er gravid
og har en skade, hans datter Marie- har Downs syndrom og hans søn Michael som
lider af tilbagetagende sygdom, samt er underudvikling på skolen. Dog virker
der udefra casen, at arbejdet som kok fylder meget for Claus, med lange arbejdsdage
og et belastende arbejdsmiljø. Belastende arbejde vil jeg udelukkende tolke som
at der forventes meget af en, under en presset tid. Fx set på det at Claus arbejder
som kok, hvor der er kunder som venter på sin mad, og efter personlig erfaring-
vil jeg sige de håber på maden så hurtig som mulig. Der stilles så et krav til
Claus, at han skal arbejde så hurtig som mulig, samtidig som at kvaliteten opretholdes.
Og som regel skal han arbejde med flere kunder på samme tid, under tidspres. Bo
Netterstrøm omtaler dette som at de kvantitative krav er store til en- altså højt
tempo.
Man kan tolke Claus’ stress, ved at se
på hans symptomer og udspil. Fx overforbrug af cigaretter og alkohol, åndenød,
søvnbesvær og hovedpine, perioder med pressende fornemmelser ved brystet,
tiltagende utålmodig og frustreret, oplever sig trist og tungsindig og har
svært ved at overskue samværet med børnene og umotiveret.
Man kan jo sige at alt dette til
sammen udspiller en ond cirkel, fx ved at Claus har åndenød- det kan komme af
flere ting herunder rygning, stress, alkohol.
Åndenød som udfald af stress
Overforbrug af præparater
Søvnbesvær og hovedpine
Påvirket humør
Pressende fornemmelse i brystet
Komplikationer ved
langvarig stress.
Stress er ikke en sygdom- dog er stress med til at øge
risikoen til flere alvorlige sygdomme. Her er der igen snak om udfaldet ved
kronisk stress, altså stress ovre længer tid.
Deperission:
Man kan udvikle en depression hvis man går med stress ovre længer
tid. Det er svært belastende at gå med en indre uro ovre længer tid.
Hjerte- og kar sygdomme:
Man får ved stress, højt blodtryk- og ved at man går med for
højt blodtryk ovre længer tid, kan man udvikle diverse hjerte- og kar sygdomme,
især iskæmisk hjertesygdom.
Infektioner og andre sygdomme:
Fx mavesår, diabetes, cancer. Det er grundet immunforsvares nedsættes.
Hukommelse- og indlærings svigt:
der ses ved stress ovre længer tid, en krympning af hukommelsescenteret i hippocampus.
der ses ved stress ovre længer tid, en krympning af hukommelsescenteret i hippocampus.
