Stress

Hvad er stress?
Mange forbinder stress med noget negativt eller sygdom, som man udvikler ovre tid- men stress er en biologisk mekanisme, alle mennesker er født med. Denne mekanisme kan også kaldes for ’’kamp og flugt’’ responsen, og den er med til at hjælpe os i situationer, hvor vi skal yde noget ekstra, især fysisk.

I vores moderne verden, er stress ikke kun en positiv ting. Oplever man at man er stresset ofte, eller ovre længere perioder, kan det udvikle sig til noget der vi tager skade af, både psykisk og fysisk, og dette vil vi komme lidt nærmer ind på. (23)

Definition på stress, set fra et psykologisk perspektiv

Selve ordet stress er udefra det latinske ord -“stringere”, som betyder at snøre sammen. Dette er noget mange med stress oplever- hvor de føler de føler sig presset mod et hjørne, eller føler sig på en måde ’’kvalt’’

; ”Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende” – dette er en af de mest brugte definitioner, indenfor psykologisk litteratur. Det er et begreb som er baseret på Lazarus og Folkmanns definition. De prøver at fremhæve en interaktion mellem omgivelser og individ, samtidig med at den belastning, der indgår i definitionen, fylder så meget, at den har konsekvenser for individets velbefindende.2 (24)

Definition på stress, i en medicinsk sammenhæng

Her defineres stress som en tilstand i organismen. Denne tilstand er svaret – altså en respons, på en belastning. Denne form for respons kaldes stressresponset. Vi vil komme mere ind på fysiologien bag stress.

Sådan jeg forstår forskellen, kort fortalt:
stress via et psykologisk perspektiv, er noget der kommer udefra, altså omgivelserne, og påvirker eller setter ’’den normale og trygge hverdag’’ i ubalance- det er denne form for stress der oftest ses at være hyppig eller vedvarende, modsætning stress biologisk set, kan komme af kroppens mekanismer, hvor kroppen fx bliver udsat for akut stress, via fx operationer.

biologisk definition medtager belastninger af fx fysisk/ kemisk art, der ikke opleves umiddelbart, som fx et operativt indgreb (24)

symptomer på stress

Der kan opstå fysiologiske og psykologske symptomer på stress. De kan komme ved en akut belastning, eller de kan komme ovre længere tid. Nogen oplever kun nogen af symptomerne, mens andre kan opleve flere. Begge disse kan være med til at udløse adfærdsmæssige forandringer. (24)

Fysiologiske symptomer på stress

• -       Hovedpine
• -       Hjertebanken
• -       Rysten
• -       Diarre
• -       Hyppige infektioner
• -       Hyppige vandlatninger
• -       Svimmelhed
• -       Tryk i bryst
• -       Mavesmerter
• -       Smerter
• -       Forverring af kroniske sygdomme

Psykiske symptomer

• -       Ulyst
• -       Indre urolighed
• -       Angst
• -       Depression
• -       Nedsat humoristisk sans
• -       Udmattelse
• -       Søvnløshed
• -       Rastløshed
• -       Hukommelsesbesvær
• -       Træthed
• -       Koncentrationsproblemer
• -       Irritabel
• -       Lav selvfølelse

Adfærdsmessige forandringer

• -       Hyperventilation
• -       Vrede
• -       Aggressivitet
• -       Sygefravær
• -       Ændrede kostvaner
• -       Trøstespisning
• -       Ubeslutsomhed
• -       Indesluttet
• -       Umotiveret
• -       Mister overblik
• -       Søvnløshed
• -       Øget brug af stimulanser

(24)

Dette er de generelle symptomer på stress, hvor jeg har markeret de symptomer man ser hos Claus, med rødt.

Stressens fysiologi:

Som tidligere nævnt er stress en instinktiv kamp- og flugt reaktion. Stress gør os klar til kamp-  ved at skærpe vores sanser og øge vores muligheder for at klare os overfor en givende fare, eller en truende situation. Dette kræver en energimobilisering- hvor sukker og fedt frigives til musklerne, blodtrykket og pulsen stiger, koagulation øges, og blodet går fra tarmene og ud i musklerne. Her er det snak om kortvarig stressreaktion. 

er der tre systemer i kroppen, der sættes i gang under stress processen.

Det er hhv.1) hormonerne, 2) nervesystemet og 3)immunsystemet.

Hormoner:

’’Hormoner er kemiske stoffer, der afgives til blodet fra kirtler, og påvirker væv og organer. Binyrerne er sådanne hormonproducerende kirtler, der både producerer adrenalin-hormonet og hormonet kortisol. Adrenalin forbereder vores krop på fysisk og psykisk belastende tilstande ved at øge hjertets pumpning. Kortisol har en lang række virkninger på vores stofskifte. Kortisol frigives via HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyreaksen), og frigiver energi til kroppen og det stimulere immunsystemet til at omdirigere de hvide blodlegemer fra blodet ud i vævene, hvor de hjælper med at bekæmpe infektioner. Ved længerevarende stress virker kortisol derimod hæmmende på immunsystemet, og det betyder, at langvarig stress øger risikoen for infektioner.’’

 Nervesystemet:

’’Vores nervesystem styres af hjernen, og består bla.a af det autonome nervesystem, som vi ikke har kontrol over. Det autonome nervesystem består igen af to dele, det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem er vores "speeder", der får kroppen op i omdrejninger, klart til handling. Det fungere ved at frigive hormonerne noradrenalin fra nervecellerne og adrenalin fra binyremarven. Og det parasympatiske nervesystem er vores "bremse", der får kroppen ned i gear. Det parasympatiske nervesystem er aktivt når vi slapper af, sover, spiser og meditere.’’

Immunforsvaret:  

’’Immunsystemet/immunforsvaret reagerer forskelligt alt efter om stress reaktionen er akut eller langvarig. Ved den akutte stress reaktion øges immunsystemets aktivitet. Og som omtalt omdirigeres de hvide blodlegemer (de såkaldte natural killer cells) fra blodet til vævet, hvor de kan bekæmpe infektioner.

Men hvis belastningerne varer ved i timer, dage, uger eller flere måneder, dvs. ved langvarig stress, hæmmes immunsystemet. Når kroppen er i alarmberedskabstilstand, og har brug for hurtig energi til at kæmpe eller flygte, er det mindre vigtigt, at bekæmpe infektioner. Det er en opgave der kan vente, til den livstruende fare er ovre. Derfor bruger kroppen ikke energi og ressourcer på opgaver så som fordøjelse, forplantning og et effektivt immunsystem, når den er i akut fare. Et hæmmet immunsystem er også grunden til, at man lettere bliver syg med fx forkølelse eller influenza, når man er stresset i længere tid. Dertil kommer at en række stressrelaterede og kroniske sygdomme, så som astma, allergi, sukkersyge, epilepsi, forhøjet blodtryk og mavesår forværres ved stress. Man kan generelt sige, at stress øger vores risiko for at udvikle og få symptomer fra sygdomme, som vi latent har anlæg for, og som vi formentlig ville få på et senere tidspunkt.’’ (25)

Symptomer og komplikationer set hos Claus.

Claus har en række symptomer på at han lider af stress- herunder, kronisk stress. Hvad hans stress kan komme af forskellige ting fx hans arbejdssituation, og hans situation hjemme i hjemmet, hvor Hanne er gravid og har en skade, hans datter Marie- har Downs syndrom og hans søn Michael som lider af tilbagetagende sygdom, samt er underudvikling på skolen. Dog virker der udefra casen, at arbejdet som kok fylder meget for Claus, med lange arbejdsdage og et belastende arbejdsmiljø. Belastende arbejde vil jeg udelukkende tolke som at der forventes meget af en, under en presset tid. Fx set på det at Claus arbejder som kok, hvor der er kunder som venter på sin mad, og efter personlig erfaring- vil jeg sige de håber på maden så hurtig som mulig. Der stilles så et krav til Claus, at han skal arbejde så hurtig som mulig, samtidig som at kvaliteten opretholdes. Og som regel skal han arbejde med flere kunder på samme tid, under tidspres. Bo Netterstrøm omtaler dette som at de kvantitative krav er store til en- altså højt tempo.

Man kan tolke Claus’ stress, ved at se på hans symptomer og udspil. Fx overforbrug af cigaretter og alkohol, åndenød, søvnbesvær og hovedpine, perioder med pressende fornemmelser ved brystet, tiltagende utålmodig og frustreret, oplever sig trist og tungsindig og har svært ved at overskue samværet med børnene og umotiveret.

Man kan jo sige at alt dette til sammen udspiller en ond cirkel, fx ved at Claus har åndenød- det kan komme af flere ting herunder rygning, stress, alkohol.

Åndenød som udfald af stress

Overforbrug af præparater

Søvnbesvær og hovedpine

Påvirket humør

Pressende fornemmelse i brystet

Komplikationer ved langvarig stress.

Stress er ikke en sygdom- dog er stress med til at øge risikoen til flere alvorlige sygdomme. Her er der igen snak om udfaldet ved kronisk stress, altså stress ovre længer tid.

Deperission:

Man kan udvikle en depression hvis man går med stress ovre længer tid. Det er svært belastende at gå med en indre uro ovre længer tid.

Hjerte- og kar sygdomme:

Man får ved stress, højt blodtryk- og ved at man går med for højt blodtryk ovre længer tid, kan man udvikle diverse hjerte- og kar sygdomme, især iskæmisk hjertesygdom.

Infektioner og andre sygdomme:

Fx mavesår, diabetes, cancer. Det er grundet immunforsvares nedsættes.

Hukommelse- og indlærings svigt:
der ses ved stress ovre længer tid, en krympning af hukommelsescenteret i hippocampus.