mandag den 22. februar 2016

Maria tager bussen - Hvordan gør vi?

Jeg antager at Maria skal have lov at forsøge sig alene med bussen til skolen og for at gøre dette sikkert kan jeg under vejledningen med Hanne komme med forslag og gode råd til hvordan dette kan gøres. Dette er den vejvisende vejledningsform (Rational choice antagelse).
Her kan vi trække på det tværfaglige samarbejde med lærerne/pædagogerne i specialklassen, som Hanne har et godt og tæt samarbejde med. Der kunne, i samråd med Maria, Hanne, lærer/pædagog og sundhedspersonalet, udarbejdes en hensigtsmæssige løsning, så Maria kan tage bussen.


Hvad er et tværfagligt samarbejde. Tværfagligt samarbejde er mellem forskellige professioner. Profession en faggruppe, hvis medlemmer er bærere af bestemt viden og faglige traditioner, samt at professioner eksisterer og virker i forhold til hinanden. (1)
Den professionelle kan begrunde sine valg, og der er garanti for at handlinger udført i praksis ikke er tilfældige og ubevidste, men dannet ud fra et bevidst valg. (6)
Formålet med det tværfaglige samarbejde er i fællesskab, med forskellige indgangsvinkler, at skabe et fælles mål. (1)



Ved at pædagogerne/lærerne, som kender Maria godt er sammen med hende dagligt, kan de tale med hende om det at køre i bus.


Vi, som sundhedspersonale, kan tale med Maria om hvorfor det kan være at Hanne er bekymret for situationen og dermed give Maria en forståelse, så vidt muligt, for at Hanne ikke gør det for at være led mod Maria, men fordi hun vil passe på hende.


Et løsningsforslag til at Maria kan forsøge sig med at køre bus, kan være at Hanne følger Maria til bussen og ser at hun kommer godt med den de første gange. Der laves aftale med lærere/pædagogerne i specialklassen om, at hvis Maria ikke er der med bussen til første time, så giver de Hanne besked med det samme. Ligeledes sørger skolen for at Maria komme sikkert med bussen igen og Hanne kan da hente Maria ved bussen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar