"Vi er ikke anderledes - vi er mennesker!"

"I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går."

Sådan lyder den første linje i H. C. Andersens tekst: "I Danmark er jeg født." Men er alle nu også velkommen i vores samfund? - eller er de kun, hvis de indordner sig efter vores regler og vores værdier. Vi har fælles værdier som: Fællesskab, lighed og solidaritet. Men er det nu alle som bliver accepteret i vores samfund? Ifølge journalisten, Lise Richter fra Information, fik 99 procent af alle gravide, som fik konstateret kromosomfejl i fosteret, en abort. Hvilket nu er resulteret i, at der kun blev født 21 børn med Downs Syndrom i 2010.  Så piger og drenge som Marie Larsen er en minoritet i samfundet. Men hvad er det, der gør, at kvinder siger ja til at få en abort, hvis de får at vide, at deres ufødte barn har en kromosomfejl - ja hvorfor vil jeg sige ja!?

I det sociale samfund har vi opbygget nogle normer, som vi gerne ser, at vi lever efter og vi skal gerne have det "perfekte job," den gode, flotte familie, hus i den rigtige ende af byen, spise økologisk og bæredygtigt, opføre sig på en bestemt måde; ja glansbillede-tegningen kunne jeg blive ved med at tegne. Men når nogen eller nogle ikke kan efterleve disse normer, så ser vi ned på dem og vil helst ikke have noget med dem at gøre, fordi de ellers vil ødelægge ens glansbillede. Derfor er det svært for mennesker, som bliver født anderledes at passe ind i vores samfund. Vi ser anderledes på mennesker, som ikke passer ind og vi giver dem et label. Vi gør dem til et socialt problem, fordi vi siger, at de ikke passer ind.  VI gør dem til et socialt problem og giver dem afvigerrollen. Howard Becker siger, at årsagen til sociale problemer er, at grupper i samfundet opstiller regler, hvis overskridelse konstituerer afvigelsen og det er først når nogen skaber opmærksomhed om nogen, som et socialt problem, at der opstår sociale problemer. Vi siger automatisk, at mennesker og børn med Downs syndrom er afvigere og dermed et socialt problem. Det siger vi allerede ved at tilbyde gravide nakkefoldsscanninger, så de har muligheden for at skille sig af med barnet, hvis det ikke er "normalt". Nogle forældre vælger så at få barnet, som Marie's mor og far gjorde. Marie vokser nu op, og hun begynder at få et begreb om, at hun er anderledes end de andre teenagere og hun ønsker egentlig bare at være normal. Marie med hendes unge alder, kan tydeligt begynde at mærke og se, at hun er anderledes og det at hun gerne vil være som alle andre normale teenagere, tydeliggøre endnu mere, at Marie er klar over at hun ikke passer ind under de opstillede samfundsnormer. Marie er blevet labet af samfundets normer og begynder selv at tro på denne labeling, da hun siger, at hun helst vil være som alle andre teenagere. Marie's mor beskytter Marie rigtig meget, netop fordi hun ved, hvordan folk ser på Marie, og vil helst skåne hende mod dette, hvilket giver konflikter i familien. Marie's mor er opvokset i vores samfund, og hun er blevet påvirket af sine forældres og omgangskreds' værdier og normer for hvad der er rigtigt og forkert, så hun er udmærket klar over, hvilke normer der er og det er sikkert også nogle normer, som hun og familien prøver at efterstræbe, da det ligger dybt i vores natur at følge disse normer, som vi har fået op igennem vores opvækst, velvidende at de godt er klar over, at Marie ikke vil få de samme muligheder for liv, som et barn uden kromosomfejl og så længe, at vi som individer i samfundet ser skævt til de mennesker, som ikke falder ind i mængden og retter sig efter de sæt normer, som vi har sat op, så vil der altid være en social ulighed og så længe at vi siger nej til nogle børn og ja til andre børn , fordi det ene er mere ønskværdigt end det andet, så vil der blive ved med at være nogle børn, som ikke kommer til at føle sig som en del af vores fællesskab.

Outsidere, afvigere, sociale udstødte er noget, som vi altid har haft - selv vores alle sammens Hans Christian Andersen var afviger af samfundets normer.  Selvom H. C. Andersen nu er en af vores mest folkekære forfattere, og en kæmpe turistattraktion for japanere med store kameraer, så var han heller ikke accepteret i samfundet, mens han levede, da han også var anderledes. Der blev gjort nar af ham i skolen og op igennem hans opvækst, netop fordi han havde en afvigende adfærd. Det jeg prøver at sige er, at vi altid vil have outsidere i samfundet og om vi vil indrømme det eller ej så er vi alle med til at opstille og holde dem i live ved at efterleve dem og personer som Marie vil desværre nok altid være outsidere, og det handler nu om for Marie og hendes familie at støtte op om Marie og give hende kærlighed og sikring om at hun er elsket også selvom hun ikke er som andre. (7) + (8) + (9)